lørdag den 26. oktober 2013

Generelle tips til makeup

De indlæg jeg har lavet de sidste par dage med makeup til din øjenfarve, ville jeg lige lave et afsluttende indlæg, med gode tips til generel makeup. 


  • Det er ikke sikkert at de farver der står listet under din øjenfarve vil passe til dig alligevel. Det handler om nuancen i farven og din hudtone, men også hvor stort dit øjenlåg er og hvordan du påfører den. For eksempel kan jeg ikke bære mørke lilla og mørke lyserød, men jeg kan sagtens bære en lys lyserød, hvis jeg sætter den sammen med hvid. Det hele handler om at eksperimentere og prøve sig frem, og ikke blive ked af det når det ikke lykkedes. For at mestre noget til perfektion gælder det om intet andet end øvelse.
  • Hvis du har brugt meget øjenskygge, og lavet det i flere nuancer, som smokey eyes for eksempel så sørg for at holde resten af din makeup naturlig. Lidt blush og bare lidt læbepomade på læberne. På den måde ser man ikke alt for oversminket ud og der kommer fokus på dine øjne. 
  • Hvis du har meget små øjne, er det en rigtig god idé at bruge en hvid eyeliner, langs den våde kant. Det vil åbne dine øjne rigtig meget. Hold derfor også lidt igen med alt for meget sort eyeliner. 
  • Lad være med at bruge vansfast mascara, mere end højest nødvendigt! Det udtørre nemlig dine vipper og kan ødelægge dem på længere sigt. 
  • Når du lægger øjenskygge, så sørg for at have en pensel til hver forskellige farve du bruger, på den måde holder du farverne rene og klarer og de bliver kun mixet sammen der hvor de skal. Efter du har brugt øjenskygge pensel kan du rense den og så er den ren og klar til en ny farve næste gang du skal prøve dig frem med et eller andet. 
  • Sørg for at holde makeup frie dage en gang i mellem. Hvis du for eksempel ikke skal noget i en weekend, så lad være med at lægge makeup, men i stedet pleje dit ansigt med maske, og cremer. Dette er især godt for dine øjenvipper. Dem kan du pleje med lidt vaseline, som jeg har forklaret i dette indlæg - HER.

Det var de tips jeg havde for denne gang. 
Jeg håber at disse indlæg er noget som I vil kunne lide, fordi at så skal jeg selvfølgelig nok lave sådan noget en anden gang. Jeg elsker at lege med makeup, og sådan. 
Hvis i er interesseret kan jeg også lave et indlæg om min daglige makeup rutine. Og makeup til en fest. 

xoxo

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...